Preview Mode Links will not work in preview mode

Grafiske Stemmer


Jun 20, 2018

Ritta Ærø Hansen startede som ”skriver” på avisen Vestkysten efter et kort kursus. Maskinsætterne gad ikke have noget med den tjans at gøre, for det var ”kvindearbejde”.

Hør, hvordan det var at sparke dørene ind til mændenes verden i Typografforbundet. Blive efterladt, når resten af bestyrelsen i Esbjerg gik ud at spise.

Og om, hvordan hun endte med at tilkæmpe sig respekt og blive valgt som faglig sekretær i Dansk Typograf-Forbund. Ritas historie handler også om at bygge et arbejdsmiljøarbejde op fra bunden, der førte til over 5.000 arbejdsskadesager, og om at komme til Afrika for at udbrede viden til arbejdspladser, som sejlede i opløsningsmidler, og hvor ingen kendte til værnemidler.

OM SERIEN:

Grafisk Almenvelgørende Fond har fået lavet en række interviews, hvor tidligere grafiske arbejdere fortæller historier fra deres arbejdsliv på forskellige arbejdspladser.

Historierne og fortællerne er forskellige. De er sjove, skæve og mindeværdige på hver deres måde. De fortæller om en anden tid, hvor livet på de grafiske arbejdspladser var forskelligt fra det vi kender i dag.

Serien er produceret af journalist Helle Schøler Kjær.